Planlæg indkøbsturen: Undgå impulskøb og madspild

Impulskøb fører ofte til madspild. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du planlægger dine måltider og skriver en indkøbsliste, før du handler.

Den hyppigste forklaring på det høje madspild er, at der bliver handlet for mange varer ind. Særligt når der er tilbud, bliver indkøbskurven fyldt ekstra godt op. 

Derfor er det en god idé at være opmærksom på følgende, når du køber ind:

  • Undgå at købe varer, du ikke har behov for – også selvom de er på tilbud.
  • Pas på impulskøb – forældre er ofte mere tilbøjelige til at lave impulskøb, når børnene er med.​

Kig i køleskabet, før du står ved køledisken. Så sikrer du, at du ikke kommer hjem med varer, du allerede har. Derudover bidrager en indkøbsliste ofte til, at du ikke bliver fristet af impulskøb.